Smør det friskbagte rugbrød, og dæk brødet med masser af frisk hjertesalat. Læg herpå skiver af tomat og spegepølse – skiftevis eller som du vil. Pynt med basilikum, der passer godt til den lette smag af koldrøgning med enebærflis. Tip: Fyld en vandflaske med vand, og frys den ned. Læg den frosne flaske ved siden af madkassen, så bevarer maden den friske smag.